AFF – Accelereret Frit Fald

1932444_10203475947486016_1452117432_nAFF er den mest sikre og moderne uddannelse indenfor faldskærmssporten. Du starter med at springe fra 4.000 meter, du har frit fald i ca. 50 sekunder og i 1.600 meter skal du selv udløse din faldskærm. Du lærer at styre din krop i det frie fald; falde stabilt, dreje rundt, flyve fremad, lave saltoer mm.

Efter en grundig teoretisk gennemgang med efterfølgende praktik på rullebrædder, er du klar til at gennemføre dit første frie fald fra 4.000 meters højde.
Uddannelsen består af 8 såkaldte levels, der indeholder forskellige øvelser af stadig stigende sværhedsgrad. Til at begynde med (level 1 -3) springer du med 2 erfarne AFF-instruktører, en på hver side af dig. På de efterfølgende 4 spring (level 4 – 7) har du kun en enkelt instruktør med og på level 8 vil du være alene. Uddannelsen er meget koncentreret og kræver grundig forberedelse på jorden før hvert spring. Efter hvert spring vil du blive debriefet, det vil sige at du og dine instruktører gennemgår springet, så du har mulighed for at få ´ ris og ros og lære af dine spring.

Level 1-3 koster 1.400,- pr. spring.

Level 4-7 koster 1.000,- pr. spring.

Vil du vide mere om AFF eller skal dit næste spring være et AFF-spring, så kontakt Martin Bro Andersen på 2266 0509 eller mail affskolen@gmail.com.

Følg den samlede sjællandske AFF-aktiviet på AFF Skolens Facebookside:
AFF Skolen på Facebook.

Du kan læse mere om AFF i DFU’s AFF elev håndbog.
Eksempel på lidt AFF spring m.m.(12 min 50 sec)